Sidste nyt

  

  7. juli 2010

Så er vi kommet vel hjem fra Landsskuet i Herning igen, det var nogle hyggelige dage deroppe, med masser af sol og glade mennesker.

Jeg havde jo valgt at tage både Ollie og Vioxx med, og det gik ok. De viste sig at være nogle meget stille dreng at havde med sammen, hvilket desværre resulteret i at de begge fik at vide at de manglede hingstpræg, hvilket de bestemt ikke gør når jeg træner herhjemme med dem, men det er der ikke andet at gøre ved end at træne med dem.

Jeg har også besluttet at jeg vil prøve at træne Vioxx op i løbet af vinteren til en eventuel omkåring til næste år, det er dog ikke fast besluttet om han kommer med næste år eller om han skal vente lidt endnu.

 

   19. juni 2010

I dag har vi været over og hente Nala og Ronja hjem fra hingst, de har jo været over og besøg Janny, og da Sprite rejse hjem for lidt tid siden kunne de jo komme hjem, dog vist det sig at Nala ikke var kommet ifol, så hun bliver nu bedækket med Vioxx herhjemme, Så nu må vi håbe at Ronja er ifol så jeg kan få mit Sprite barn.

Derudover bliver begge hingst lige nu trænet med henblik på at skulle med til Landsskuet i Herning, de er nu meget nem at havde med at gøre herhjemme, men det bliver spændende at se hvordan de tager det i herning, og hvordan de vil klare sig.

Vi har også meldt Nala og Bellevue til hoppe kåring, dog tager jeg i år turen over til sjælland, da jeg ikke kan fredag og lørdag, hvor det er i jylland.

Det er dog ikke kun de små der skal afsted, jeg har også meldt Lacoste til Følskue som er i slutning Juli, så jeg kan se hvordan han er og om det skulle lykkes mig at få ham solgt.

 

   30. maj 2010

nogle gang skal man ikke tro på alt hvad en dyrlæge siger, sidst år blev Hanneke scannet ikke drægtig med Vioxx, Fredag morgen stod det smukkeste sortbrogede hoppeføl og kiggede på os. så det var noget af en overraskelse da vi slet ikke havde regnet med det. men heldigvis er alt gået godt, for vi havde jo slet ikke kigget efter hende.

 

   17. maj 2010

Så kom årets sidste føl her. Showgirl har idag kl. 21:50 fået et fint goldendunbroget hoppe føl, så denne gang leveret Ollie da varen ordentlig. der kommer billeder af hende en af de næste dage når hun kommer ud.

 

   5. maj 2010

Så kom årets første føl, det var Chanel, der fik et fint velskabt hingstføl efter Lambrusco Ask. folingen gik fint uden problemer, og han er allerede rigtig fræk, og har fint styr på sin meget lange ben;-)

     

 

  28. marts 2010

Må vist heller få opdateret lidt igen. Der er sket det at jeg har byttet Zoo, Nancy og Line væk til min søster mod deres to Haflinger Umberta og Ute, og de har også taget damerne med hjem, så nu skal vi bare havde fundet et tidspunkt hvor vi kan få Umberta og Ute hentet hjem.

 

   3. januar 2010

Ja inden man ser sig om er et helt år gået, & der er igen sket en masse ting her. vi har fået nogle fin føl som udvikler sig godt, der igen blevet købt et par nye Heste & Ponyer, ikke meget men lidt har også sin ret.

blandt andet er Ollie blevet fast inventar her på stutteriet, idet jeg købte ham af Janny sidste år, det er vi meget glade for, & har kunne nyde denne dejlig hingst endnu en sommer, han er jo noget speciel, da man skal kigge langt efter en hingst der er som ham, en utrolig kælen & god hingst med et utrolig godt temperament, som han klart giver vider til sin føl, der kan man bestemt ikke klage, men han er samtid også hingst, & det kan man hurtigt glemme fordi han er så rolig på marken, & bare går rundt som en eller anden gammel vallak ;-)

Derudover blev Scarlett solgt, men i stedet for hende fik jeg en Dansk Varmblods plag ind, som jeg håber på kan blive min kommende springhest, men der går lige et år inden hun kan tilrides & springheste bliver hun jo tidligst om to år, men så længe har jeg tid til at lærer hende andre ting. hun udvikler sig også godt, & hvis hun ser godt ud når dyrskuerne starter kunne det godt være hun ville komme med i byen.

Hvis vi ser på det ny år, så er det planen at der er nogle ponyer der skal tilrides, & nogle skal med på dyrskuer, eller plag skuer. jeg har valgt ikke at tage nogle ponyer med til international skue i år, da jeg synes det er en lang & dyr tur, og hvis man skal det, er min mening at man skal havde nogle meget gode dyr, & dem der kunne være interessante vil jeg ikke udsætte for så lang en tur. Mountain & Moorland showet bliver der heller ikke noget af, da jeg ikke har tid til at træne nogle af min ponyer op til den, selvom jeg synes det lyder til at blive en rigtig gode udstilling, & som jeg håber bliver et rigtig godt show for dem der udstiller der.

Men planen er at Vioxx & Ollie skal med til nogle Dyrskuer, & hvis Chaplin & Romeo udvikler sig så de ser godt ud, vil de nok komme med på nogle plag skuer, det afhænger dog af, om de udvikler sig som jeg vil havde, & ser godt ud. derudover er det planen at Nala, Zoo, Nancy & Bellevue skal med til hoppekåringen i Jylland, det skal dog siges at Nancy & Zoo har været så sød og klø deres hale, så hvis den ikke er vokset ud, så bliver de hjemme, for jeg gider ikke at havde ponyer med som har kløet halen eller manen af, jeg synes det ser forkert ud når de ikke har en fin lang hale & manen.

Det er ikke fastlangt hvilke udstillinger der skal deltages ved endnu, da jeg er ved at skifte job og derfor først skal se hvilke udstillinger der passer ind, men nogle udstillinger kommer vi med til.

Året 2009